Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Majforløb

Overgangen fra børnehave til skole er en afgørende periode i barnets liv. Skolens majperiode og skolestart har som overordnet mål at skabe tryghed, motivation og gode relationer for både børn og forældre.

Tryghed, relationer og genkendelighed

Relationer prioriteres højt – både relationer mellem børn og relationer mellem børn og voksne. Børnene skal lære alle voksne at kende og erfare, at de voksne er tilgængelige og kan bruges. Samtidig arbejdes der med at styrke relationerne børnene imellem.

Majperioden og skolestarten skal hænge sammen som en samlet overgang. Der arbejdes med genkendelige rutiner, strukturer og rammer, som går igen fra maj til skolestart. Børnehaveklasselederne er, som vidt muligt, en aktiv del af majperioden for at sikre kontinuitet og overlevering af viden og erfaringer.

Struktur og fleksibilitet

Der udarbejdes en tydelig plan og struktur for majperioden, som skaber overblik for børn, forældre og personale. Samtidig skal der være plads til fleksibilitet, så planlægningen kan justeres efter børnenes behov og interesser.

Leg har en central plads i majperioden. Aktiviteterne skal minde om børnehave og KKFO og indeholde både fri leg og planlagte aktiviteter. Læring gennem leg er et bærende princip.

Samarbejde med forældre og børnehaver

Tidlig kontakt til forældre og børnehaver prioriteres. Åbent hus-arrangementer og individuelle møder giver mulighed for forventningsafstemning og vidensdeling. Forældrene inddrages aktivt og ses som medspillere i barnets overgang til skole.

Erfaringer og observationer fra pædagogerne i overgangsperioden inddrages i den videre planlægning af undervisningen og organiseringen i børnehaveklassen.

Dokumenter

Sådan kommer I på Aula.pdf

Shape Created with Sketch.