Invitation til informationsmøde
Kære forældre
Vi vil gerne invitere jer forældre til informationsmøde om opstarten af forårsforløbet 2026 på KKFO ved Fælledby Skole.
Mødet finder sted onsdag den 25. marts 2026 kl. 16.30–18.00 på 1. sal på Ørestad Blvd. 200, 2300 København S.
Mødet er uden børn.
På mødet vil I kunne møde de voksne der skal være tilknyttet jeres børn, vi vil fortælle om forårsforløbet og gennemgå, hvad I og jeres børn kan forvente. Der vil naturligvis også være mulighed for at stille spørgsmål.
Dagen efter informationsmødet Torsdag den 26. marts fra kl. 15-17 afholdes vores årlige ”Fælledby”, inviterer vi jer med til et fælles arrangement sammen med alle skolens nuværende elever og forælder med jeres barn.
Her kan i komme forbi og opleve skolen lavet om til en ”by” hvor i kan prøve forskellige aktiviteter. Dette er en mulighed for at møde de nuværende elever og forældre på skolen, og opleve stemningen på Fælledby når vi alle er samlet.
Aula hjælp og opsætning
Hvis I har brug for hjælp til at komme på Aula, vil der være mulighed for at få hjælp fredag den 20. marts kl. 14.00–16.00 i KKFOen på Kalvebod Fælled Skole, Else Alfelts Vej 2, 2300 København S.
Vi glæder os til at se jer.
Venlig hilsen
Peter Kronholm & Thomas Køier Jakobsen
På vegne af personale og ledelse