Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Første dag i majforløbet

Program for den første dag i forårsforløbet - mandag d. 4. maj 2026. 

Første dag er tilrettelagt således, at børnene får en kort dag. 
Vi opfordrer generelt til, at alle børn får korte dage den første uges tid, hvis det er muligt. Børnene bliver i opstarten introduceret for en masse nye oplevelser, input, rytmer og rammer, som skaber mange nye indtryk, der skal bearbejdes og de kan have behov for ekstra tid hjemme til at tage det hele ind.  
 

Kl. 9.00 - Vi mødes i gården på boldbanen 
Der bydes velkommen til alle børn og forældre. Når der er sagt velkommen, vil børn, forældre og voksne til grupperummet. Vi siger farvel til forældrene og børnene er med pædagogerne. (der vil være information om 
kommunikation og forældresamarbejde, ferie og ferie tilmelding for forældrene på 1. sal ved Peter (KKFO-leder) fra kl.10.30-11.00. 
 

Kl. 9.30 – Aktiviteter 
Vi laver poser til skiftetøj, leger fællesleg og får lidt frugt. 
 

Kl. 11.00 - 11.30 – Afhentning 
Her mødes vi med forældrene, hvor der er tid til at tale kort om hvordan det er gået. Vi synger sammen Fælledbysangen. Herefter afsluttes dagen og vi siger tak for i dag. 
 

Vi glæder os til, at I skal begynde på Fælledby Skole og KKFO. 
På vegne af alt Personalet i KKFO'en og ledelse på skolen. 
 

De bedste hilsener 
Peter Kronholm 
KKFO-leder